(DK) Hvordan opretter jeg et produkt?

Bruger du vores faktureringsmodul så ved du, at du kan indtaste de produkter, som du sælger i din virksomhed. Måske ved du ikke, hvordan du opretter et produkt fra ny. Følg guiden herunder for hvordan du gør.

Step 1: Log på mit.meneto.com

Hvis du ikke allerede er logget på vores platform så kan du gøre det først. Derefter klikker du på Salg i menuen i venstre side.

salg aligned

Step 2: Klik på Salg og derefter Produkter

Det næste du skal klikke på er Produkter i undermenuen. Når du kommer ind på denne side skal du bagefter klikke oppe i højre hjørne på Opret produkt.

Har du i forvejen oprettet produkter i systemet vil du kunne se oversigten, ligesom nedenfor. Så kan du følge med i om der er nogle produkter du mangler, skal fjerne igen eller skal tilrette.


produkter - opret


Step 3: Opret produkt

Når du har klikket på Opret produkt får du en pop-up boks frem med en masse felter som vist nedenfor. 

Du skal selvfølgelig udfylde navn på produktet, en eventuel beskrivelse af det, indtægtskategori og moms. Dernæst pris og i hvilken valuta det skal fremgå. Du behøver ikke at udfylde produktnr og leverandørs produktnr. Til sidst kan du udploade et billede af dit produkt som vil medfølge på din faktura som en vedhæftning. Det er heller ikke et krav, at du gør det.

Når du er færdig trykker du på Gem produkt i den blå boks.

produkter opret2


Step 4: Ret og/eller slet produkt

Det kan jo ske, at efter en rum tid får du brug for at opdatere dine produkter, enten ved pris eller navn eller noget helt tredje.

For at du kan gøre det, så skal du klikke ind på Produkter så du får oversigten over alle dem, du har oprettet. Så holder du musen henover produktet for at du ude i højre side, får en lille ikon frem, der ligner en 🗑 og et lille firkantet ikon som holder en blyant.

Eksempel her:

Hvis du klikker på firkanten med blyanten præsenteres du for en pop-up boks, som du kan se nedenfor, hvor du kan rette, ligesom, hvis du skulle oprette produkt fra ny. Husk altid at trykke på Gem.

Klikker du på skraldespanden bliver dit produkt slettet/arkiveret i systemet. 


Step 5: Læn dig tilbage

Hvis du har yderligere spørgsmål kan du skrive til os på hello@meneto.com eller ring på 78 77 33 66.