(DK) Når du skal have årsregnskab hos Meneto

Hvad handler årsregnskab om?

Årsafslutning eller årsregnskab er relevant for både enkeltmandsvirksomheds- og selskabsejere. Den største forskel ligger i, hvilke dokumenter man skal indberette samt hvilke offentlige institutioner man skal indberette til. I denne artikel omtaler vi årsafslutning som årsregnskab.

Nedenfor har du et simpelt overblik over, hvad du skal indberette og til hvilken institution baseret på virksomhedstype:


Når du er kunde hos Meneto, sørger vi får at udarbejde alle relevante dokumenter ifm. årsafslutning og mere til. Selvom du driver en enkeltmandsvirksomhed, får du både en årsrapport og et oplysningsskema uanset hvilken virksomhedstype du har. Årsrapporten og oplysningsskemaet er baseret på al regnskabsdata, som vi har modtaget fra dig i løbet af regnskabsperioden.

Hvordan bestiller jeg årsregnskab?

Kunderejsen kan i grove træk opridses således:

  1. Bogholderiafdelingen afstemmer din bogføring
  2. Årsregnskabet kontrollerer afstemningen
  3. Du får besked på at gennemgå årsregnskabsmodulet
  4. Årsrapport og oplysningsskema genereres og leveres til din Meneto konto
  5. Du indberetter hos Skattestyrelsen (og Erhvervsstyrelsen, hvis relevant)

Meneto har sit helt eget årsregnskabsmodul. Vi bruger årsregnskabsmodulet til at få oplysninger omkring din virksomhed, så vi eksempelvis er helt sikre på at beregne den korrekte skat, udfylde de rigtige rubrikker i oplysningsskemaet, medregne de rigtige fradrag og meget mere, som har en indflydelse på årsregnskabet.

Årsregnskabsmodulet er opbygget i følgende trin:


Vi sikrer, at regnskabet er afstemt og kontrolleret, så regnskabet stilles korrekt op. Vores bogholderiafdeling starter med at afstemme diverse poster i regnskabet. Derefter overtager vores årsregnskabsafdeling regnskabet og kontrollere afstemningen. Først når årsregnskabsafdelingen kan godkende regnskabet får du besked.

Årsregnskabsmodulet er opdelt i forskellige emner, som handler om virksomheds- og beskatningsforhold, oplysninger i årsrapporten, skat, gæld og endeligt godkendelse af regnskabet samt andre relevante ting ifm. årsregnskab. Når du har udfyldt alle spørgsmål, udarbejdes årsregnskabet til din Meneto konto, hvor du blot skal sørge for at indberette hos de offentlige institutioner – bare rolig, vores support sidder klar til at vejlede dig, hvis du har brug for hjælp.

Hvilke dokumenter får jeg ifm. årsregnskabet?

Nedenfor har du et simpelt overblik over alle de dokumenter, som du får leveret fra Menetos årsregnskabsafdeling baseret på din virksomhedstype:


Bemærk, at selskaber får flere dokumenter og filer end enkeltmandsvirksomheder. Det skyldes, at enkeltmandsvirksomheder eksempelvis ikke har krav om oplysning hos Erhvervsstyrelsen, hvorfor omsætningsbilag og årsrapport i XBRL-format (elektronisk årsrapport) kun er relevant for selskaber. Ligeledes skal enkeltmandsvirksomheder ikke afholde en ordinær generalforsamling omkring årsregnskabet i modsætning til selskaber.

Husk! Hvis du har spørgsmål undervejs eller har brug for hjælp til at gennemgå årsregnskabsmodulet, så sidder vi klar til at hjælpe.

Sværere er det ikke.

Spørgsmål?

Har du spørgsmål til, hvordan du indberetter dit oplysningsskema, er du altid velkommen til at kontakte os på annualreport@meneto.com, 78 77 33 66 eller skrive til os på chatten.

Ellers kan du blot læne dig tilbage, når du har gennemført din indberetning.