(DK) Artikel om To-do modulet

Herunder kan du læse om vores to-do modul og hvordan det fungerer i praksis. Vi har indført to-do modulet for at gøre det nemmere for dig som kunde, at have dit regnskab hos Meneto.

To-do modulet: Hvad betyder det?

Vores to-do modul er en form for opgaveliste til dig som kunde. Denne opgaveliste består af to dele.

Den ene del af to-do modulet hedder "Mangler info", hvor vi efterspørger yderligere information på allerede indsendte bilag.

Den anden del af modulet hedder "Mangler bilag", hvor vi efterspørger bilag til  banktransaktioner, som vi ikke kan afstemme, da bilaget ikke er indleveret.

 

Step 1: Log på mit.meneto.com 

For at se din to-do liste skal du logge på din bruger på mit.meneto.com først.

Derefter kan du se To-do modulet i menuen i venstre side. Såfremt du har opgaver at løse i modulet, så vil der være en rød cirkel med et tal - dette angiver, hvor mange opgaver, der skal løses.

todo 1

Det er forskelligt om du har opgaver i begge dele af modulet at løse, eller om det er kun den ene (mangler information) eller anden type (mangler bilag).

Step 2: Se to-do modulet

Herunder kan du se, hvordan det ser ud, når vores bogholderi efterspørger begge typer to-do's. 

todo 2


Mangler info
Har du to-do her betyder det, at de bilag, som du har uploadet til os mangler lidt flere informationer fra dig, før vi kan bogføre det i dit regnskab. 

I de fleste tilfælde vil det være nærmere information om, hvordan et eller flere bilag er blevet betalt - det vil gå under kategorien "ukendt betalingsmetode". Når vi spørger efter denne information er det fordi, vi ikke kan se, hvordan et bilag er blevet betalt på din bankkonto.

Så får du mulighed for at uddybe hvornår og hvordan det er betalt ved at skrive en kommentar til os.

Herefter kan vi bogføre bilaget i dit regnskab.

👉 To-do forsvinder, når du har besvaret med en forklarende kommentar m.v. direkte på to-do linjen


Mangler bilag
Når alle bilag i bilagsindbakken er bogført og vi kan se, at der er nogle banklinjer, der stadig mangler at blive bogført vil det være dem, der fremgår under "mangler bilag".

For at besvare disse banklinjer, der mangler bilag, så to-do forsvinder fra oversigten, så anbefaler vi, at du løser dine to-dos ved at gøre et af følgende:

👉 To-do forsvinder, når du uploader ét bilag direkte til én banklinje via "jeg har et bilag"-funktionen. 

👉 To-do forsvinder, når der skrives en forklarende kommentar direkte på to-do. 

 

Step 3: Besvar to-do listen - anbefalet brug ✍

Når du har set din to-do liste igennem på mit.meneto.com er det tid til, at du sender os dine løsninger på opgaverne. Hvis du har lige dele "mangler information" og "mangler bilag", så anbefaler vi, at du følger de overstående løsningsforslag. 

For lige at opsummere, hvordan vi anbefaler, at du bruger listen, så skal du besvare som følger:

👉 To-do besvares bedst ved at uploade ét bilag til én banklinje via "jeg har et bilag"-funktionen 
👉 To-do besvares bedst ved, at du skriver en forklarende kommentar direkte på to-do - fx ved "jeg har ikke et bilag"-funktionen, hvis du ikke har et bilag, men gerne vil fortælle os hvad du har købt
👉 To-do besvares bedst ved, at skrive en forklarende kommentar til et bilag, vi har brug for flere information til

Step 4: Besvar to-do listen - ikke anbefalet brug 🚩

Vi oplever med jævne mellemrum i vores bogholderi, at ovenstående løsningsforslag ikke bliver fulgt - eller at der er en smule forvirring omkring, hvordan det er meningen, at du skal gøre brug af to-do listen.

Du konstaterer, at du har 25 to-dos, når du er logget ind på Meneto. Derefter ved du, at du har 20 bilag liggende, som du ikke har uploadet endnu.

Grundet reglen om, hvordan to-do listen besvares, kan du ikke vide, hvilke 5 du mangler før end de første 20 bilag er bogført. 

👉 To-do listen forsvinder ikke ved at du uploader bilag via vores mobil app udenom to-do listen

👉 To-do fjernes ikke ved almindelige upload til bilagsindbakken udenom to-do listen

👉 To-do fjernes ikke ved indsendelse via din unikke mail til Meneto

VIGTIGT:

👉 To-do forsvinder generelt, når vi bogfører bilag uploaded til bilagsindbakken

 

Step 5: Læn dig tilbage

Når du har besvaret alle de to-do du kan, så kan du blot læne dig tilbage og afvente, at vi får bilagene bogført ud fra det, du har givet os af informationer.

Er der stadig bilag, som vi er i tvivl om herefter, vil de komme retur til dig i to-do listen - og så starter hele modulet forfra 🤗

Hvis du har yderligere spørgsmål kan du skrive til os på hello@meneto.com eller ring på 78 77 33 66.